Radiostationen Skaga FM, som sender til hele Vendsyssel, har netop markeret 30 års fødselsdag, og i den
forbindelse havde man søgt Hirtshals Sparekasses Gavefond om midler til en ny Studie mixer.
– Det var med stor fornøjelse, at vi fik en positiv melding fra Gavefonden, som havde valgt at imødekomme
ansøgningen på Kr. 40.000,-, og vi har netop anskaffet og implementeret en helt ny Studiemixer til vores
sendestudie, hvorfra vi i øvrigt sender døgnet rundt – alle årets dage, fortæller Henrik Ledet, som er formand hos SKaga FM.
– Det er en elektronisk Mixer af mærket ”Studer”, som er et fremragende tysk kvalitetsprodukt der betyder,
at Skaga FM på den front, er sikret et godt stykke ud i fremtiden. Der sker hele tiden udvikling på den
tekniske front – også i vores branche – og med denne investering er vi Mixer mæssigt med fremme i
Superligaen. Mixeren er en del af vores fremtidige tekniske opgradering af vores radiostation, uddyber Henrik Ledet,
– Vi har i flere år været med til at støtte rigtig mange lokale initiativer, store som små, og vi synes det er
vigtigt, at vi i lokalområdet har en Radiostation, som dækker området redaktionelt, og som faktisk har gjort
det i 30 år – så vi er glade for at kunne hjælpe til med denne investering, fortæller Helle Møller Riis,
formand for Hirtshals Sparekasses Gavefond.
– Skaga FM har i forbindelse med investeringen også fået et tilskud til finansieringen fra Forsikringsselskabet
Vendsyssels Fond. Vi er meget taknemmelige, og vil gerne benytte lejligheden til at sige stor tak til begge
fonde for de flotte donationer, slutter Niels Viberg, studievært på Skaga FM.