Antallet af jobannoncer stiger fortsat

På 6 dage, fra den 14. til den 20 maj, er antallet af job-annoncer I Danmark steget med næsten 5 procent - fra 19.052 til 19.893 jobannoncer.

307
Jobcenter Hjørring.

Det viser en opgørelse fra Jobsearch.dk, som er Danmarks største søgemaskine for job.

Denne stigning kommer lige bagefter en stigning på mere end 20 procent I antallet af jobannoncer I Danmark. Fra den 4. til den 14. maj steg antallet af job annoncer fra 15.821 til 19.052 jobannoncer.

”Meget tyder på, at den stigende kurve I antallet af job-annoncer I Danmark er ved at bide sig fast. Det er virkelig positivt, for antallet af job-annoncer er et af de bedste mål for den økonomiske form hos de danske virksomheder og organisationer. Det lover godt for mulighederne for de mange ledige, der skal kigge sig om efter et nyt job”, siger Thomas Barfod, direktør fra jobsearch.dk.

I forbindelse med corona-krisen har der været set et kæmpe-fald på cirka 43 procent I antallet af job-annoncer, fra 27.570 job-annoncer den 15. februar til 15.821 jobannoncer den 4. maj.

Jobsearch.dk samler alle stillinger I Danmark igennem crawling af jobsektionerne på virksomhedernes hjemmesider. Jobsearch.dk opdaterer sit indhold automatisk 6 gange hver dag ud fra virksomhedernes jobsektioner og giver derfor et helt opdateret billede af tilnærmelsesvist alle udbudte jobannoncer I Danmark.

Udviklingen I antallet af jobannoncer I Danmark kan ses direkte her: https://www.jobsearch.dk/jobstatistik

0 0 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments