Arne Boelt (S) vil trods alt ikke sælge Hirtshals Camping

Borgmester Arne Boelt har ikke blot svaret på netavisens spørgsmål angående en mulig interessekonflikt i forhold til Doggerbanke, men udfolder tillige sit syn på anlægsbudgettet i Hjørring Kommune og afviser afslutningsvis en tanke, der ville give et ramaskrig i Hirtshals.

3221
Arne Boelt (S) i selskab med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt på Hirtshals Havn i februar 2015. Foto: Arkiv.

Forespurgt om en interessekonflikt mellem havn og handel svarer borgmester Arne Boelt, at det ville der være, hvis byrådet valgte at planlægge med boliger ved Doggerbanke.

– Det er støjforureneren, som skal flytte. Det ville i dette tilfælde sige den virksomhed på havnen, som støjer. Det kender man meget vel i Vejdirektoratet i forbindelse med motorveje og motortrafikveje. Der bruges milliardbeløb hvert år på dette, fastslår Arne Boelt.

Hvis man kigger til alle de store havne, så er de ifølge borgmesteren flyttet ud af byer som København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Alle disse havne og byer har fået finansieret deres anlægsbudget i årevis ved at sælge havnefronter til boliger.

– Når vi sælger Stoltzes Plads, er det jo for at skabe kroner til anlæg. På byrådets dagsorden på onsdag er Dronningensgade i Hjørring med et stort millionbeløb, hvor det er besluttet, at halvdelen skal bruges i Hjørring og den anden halvdel uden for, forklarer Arne Boelt.

Et anlægsbudget er altså ifølge borgmesteren bygget op af blandt andet jordsalg, bygninger og skattekroner. I Aalborg har det i årevis været tre fjerdedele fra jordsalg, der har finansieret deres anlæg, lyder det i mailen fra Arne Boelt.

– Kunne man gøre noget i Hirtshals af samme slags, som ligger tæt på byen, og hvor der vil være havudsigt? Ja, man kunne sælge campingpladsen og lave mange boliger på området. Det ville være det samme, som man gør i de store havnebyer, lyder det fra Arne Boelt.

– Men det tror jeg nu ikke, jeg vil gå i kast med, sikke et ramaskrig, tilføjer borgmesteren skyndsomst.

Man fristes over evne til at tilføje, at borgmesteren næppe heller har planer om at flytte Hirtshals Havn til Svanelunden i Hjørring.

0 0 vote
Article Rating
8 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Lars Christensen
12 dage siden

Nu kan man jo ikke bygge direkte på ler, der bliver plastisk i regnvejr……

Palle josephsen
12 dage siden

Manden er jo så hjerne død,,,, de penge der vil komme ind ved salg af grunde i Hirtshals skal ikke bruges til den absurde ide arne hjernedød har om at tro han kan gøre Hjørring by til et nyt Århus,,,,,,, hvorfor skule vi tvinges ind under Hjørring kommune,,,,,, en kommune som ville være sandt under administration hvis de ikke havde fået de kommuner under sig,,,, SYNTES VIRKELIG HJØRRING BY SKULLE Vise noget Ydmyghed,,
 

Marie
12 dage siden

Nu synes jeg I strammer den, hvem var det der kom ind med et kæmpeunderskud ved sammenlægningen, dem tror jeg ikke I har betalt endnu

Flemming
12 dage siden
Reply to  Marie

 

Flemming
12 dage siden
Reply to  Flemming

Vi har sandelig ikke bedt om at komme ind i hjørring kommune , de trækker jo penge ud af Hirtshals hele tiden. Jeg vil gerne ud af Arne boelt brug af vores penge.

Jan Jensen
10 dage siden

Sådan noget vrøvl, da Hirtshals kom under Hjørring fik Hjørring lige en regning på næste n 5 millioner som Størup skyndte sig at bruge på havnen inden de blev slået sammen. Så det fis med at Hjørring kom under administration er løgn

Inger-Lene Poulsen
12 dage siden

Hirtshals Havn har bidraget meget økonomisk i Hirtshals, og tjent mange penge til kommunen. Havnen har så vidt jeg husker også bidraget til en del af fornyelsen ved Husmoderstranden. Og området fra stranden ned på havnen. Hvis der er uenighed så er det måske forståeligt!

kim jensen
11 dage siden

hirtshals er dyr for hjørring kommune nu her om lidt skal de nok til at støtte Nordsøen Oceanarium med det underskud de får i år.

Gem