Bjarne Laustsen (S): Den Maritime Klynge skal ligge i Nordjylland

Den Maritime Klynge skal være i Nordjylland til gavn for hele landet, fastslår i dette debatindlæg socialdemokraten Bjarne Lausten.

194
Foto (arkiv): Kurt Prentow.

Af Bjarne Laustsen
Medlem af Folketinget
Socialdemokratiet

Hvor er det godt at vi har fået en ny regering og en Socialdemokratisk en af slagsen. De blå partier kunne ikke lide Regionerne, så derfor skulle de strippes for opgaver og dernæst nedlægges,

Desværre nåde de af få lavet en ny Erhvervsfremme politik uden deltagelse af Regionen som både var mere centralistisk og et spareforslag, hvor der dog skulle dog oprettes nogle såkaldte klynger indenfor de forskellige erhvervsområde som fx turisme og det Maritime områder, begge dele kunne med vores struktur sagtens være i Nordjylland, men den tidligere regering med fuld opbakning fra de store arbejdsgiverorganisationer i København havde netop ikke fundet det vigtig at klyngerne skulle fordeles efter regionale kriterier.

Nu har vi så vedgået arv og gæld på området og derfor er det da også skønt at se, alle mine blå kollegaer, der er ved at falde over deres egne ben for at få placeret den Maritime Klynge Nordjylland. Og jeg er helt enig, den kan ikke ligge andre steder end i Nordjylland, derfor er jeg også glad for at vores Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen  som skal godkende beslutningen, meddelte i sidste uge at der vil blive taget regionale hensyn, for i Nordjylland har vi det hele fra Skibsværfter til Universitet som bidrager positivt til at vi i lille Danmark er verdens 5 største Søfartsnation.

Det er en position vi skal fastholde og udbygge. Derfor skal den Maritime Klynge være i Nordjylland til gavn for hele landet.

 

1 1 vote
Article Rating
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Sten Schou
18 dage siden

Man undrer sig over, at Danmark nogensinde har kunnet eksistere, også i de perioder, hvor der ikke har været en socialdemokratisk regering……