Bomtrawler ved kaj i Thyborøn

Det tog lidt tid, men endelig er den uheldige hollandske bomtrawler blevet bugseret til kaj i Thyborøn.

1778

Efter otte dages ufrivilligt ophold ved den nordjyske kyst, og en lang slæbetur bagefter, er bomtrawleren UK 172 endelig blevet bugseret på plads ved kajen i Thyborøn.

UK 172 Sursum Corda gik på grund ved Nr. Lyngby Strand mandag i sidste uge, som det nok næppe er forbigået manges opmærksomhed, og siden har andre bomtrawlere samt et par slæbebåde og en sandsuger kæmpet for at trække det store fiskefartøj fri igen.

Det lykkedes endelig mandag aften omkring klokken 22, og nu skal dykkere undersøge skroget for at sikre, at der ikke er sket skader efter de mange dage fastkilet i havbunden ved Nr. Lyngby.

Foto: Jesper Bo Winther.
Kilde: TV2 Nord.

4.5 2 votes
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments