Bymidten punkteret i Hirtshals

Utdrykket var Jørgen Bings (SF), da han beskrev, hvad der kunne ske, hvis der kommer detailhandel på Stoltzes Plads.

3550
Borgmester Arne Boelt (S) hævede til sidst stemmen i byrådssalen på Hjørring Rådhus.

Byrådet vedtog onsdag aften med et kvalificeret flertal, at Hjørring Kommune kan sælge Stoltzes Plads og tillade byggeri til detailhandel ved Doggerbanke i Hirtshals.

Laila Zielke (S) fandt ikke planen for Doggerbanke ambitiøs nok til at kunne stemme for i Hjørring Byråd.

Forinden havde en timelang debat fundet sted med inddragelse af høringssvar samt argumenter for og imod forslaget til Kommuneplantillæg nr. 28 og forslag til Lokalplan nr. 202-L05 i en sag, der i høj grad har splittet Hjørring Byråd.

Jørgen Christensen (V) kaldte modstanden markant i Hirtshals.

Der fremkom ingen nye argumenter, men borgmester Arne Boelt (S) rundede i en skarp tone og med tydelig gestik debatten af ved at efterlyse fælles fodslag i forhold til hensigten med høringer i Hjørring Kommune.

Peter Duetoft (S) stod last og brast med borgmester Arne Boelt.

Der var ved optællingen 19 stemmer for og 11 imod indstillingens forslag til Kommuneplan og Lokalplan angående Doggerbanke i Hirtshals.

Socialdmeokraten Mogens Bjerre bakkede op om sin borgmester, men gik som gammel smed på Hirtshals Havn i rette med udtalen af Doggerbanke.

Borgmesteren opremsede ved optællingen navnene på dem, der stemte imod, hvilket var følgende byrådsmedlemmer:

Jørgen Christensen (V)
Svenning Christensen (V)
Bjarne Mølgaard (V)
Laila Zielke (S)
Michael Engbjerg (DF)
Per Hyldig (DF)
Dan Andersen (T)
Sven Bertelen (T)
Jørgen Bing (SF)
Louise Hvelplund (Ø)
Ivan Leth (L)

Den liste kan vise sig interessant, idet Jørgen Christensen fra Venstre opfordrede vælgerne og ikke mindst borgerne i Hirtshals til at huske denne sag ved kommunalvalget i 2021.

Jørgen Bing (SF) argumenterede imod punkteringen af bymidten og gav blandt andet mæle til toplærken på Stoltzes Plads.

Det var formentlig ikke mindst også flere byrådsmedlemmers vedholdende forholden sig til modstanden i høringssvarene, der førte til borgmesterens påpegning af, at den slags ikke er en folkeafstemning.

Michael Engbjerg (DF) og partifællen Per Hyldig var klare i mælet omkring deres nej til planen for Doggerbanke.

Dertil kan de pågældende lokalpolitikere med rette svare, at det var der vist heller ingen af dem, der undervejs havde påstået.

Det korte af det lange var, at byrødderne tilsyneladende er rørende enige om, at de alle sammen vil det aller bedste for havnebyen på kanten af Skagerrak.

Mette Jensen (C) fik ros af partifællen Per Møller for at tilhøre The Filthy Few med sine meningers mod blandt de valgte byrødder fra Hirtshals.

Den konservative Mette Jensen håbede oven i købet på at vinde i Lotto, så hun den vej rundt kunne realisere sine drømme for Hirtshals.

4 1 vote
Article Rating
16 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Emmy Kruse
8 dage siden

kyllinger ..!

Poul Nimand
8 dage siden

Det var en sørgelig beslutning. Så må vi erhvervsdrivende i midtbyen jo genoverveje vores investeringer.

Lydia
8 dage siden
Reply to  Poul Nimand

Jeg tænker på ingen måde at det
skader handelsliv og udvikling i Hirtshals – tværtimod.

Poul Nimand
8 dage siden
Reply to  Lydia

Prøv du at forklar min bank det

Morten Busk
8 dage siden

Tror sgu nok erhvervslivet overlever.. tilpasning eller luk.. Sådan er Darwins lov..
Men lad nu kulturen forblive det er småting der må lades i disse tider med platte pegefinger..
 

Dorrit Holm
8 dage siden

Sørgeligt men desværre forudsigeligt med den udmelding Arne Boelt allerede havde givet.
Trist at der endnu engang ikke blir lyttet til lokalbefolkningen Og erhvervslivet.

Vinther
8 dage siden

Hvordan kan socialdemokrater i byrådet gå imod det deres egen regering er blevet valgt på, reducering af drivhusgasser og mere vild natur? Og nej, at købe sig til PR med bonderøven i primetime tv er ikke det samme som at være en naturkommune. Det skal leves. Beslutningerne der er truffet omkring de to grønne pladser er i direkte modstrid med at være en naturkommune.
Hvis ikke Hirtshals har sin natur, hvad skal byen så leve af? Det er det turisterne kommer for og bysbørnene kommer hjem for.
Ej, hvor er det altså sørgeligt.
 

Jesper
7 dage siden
Reply to  Vinther

Ja, det er jo et fantastisk natur område som de har givet væk, fyldt med dyre liv.

Inger Marie Christensen
8 dage siden

Gad vide, hvor mange af dem der stemte for har været på research i Hirtshals!!!
Trist at den sidste “grønne perle” i byen nu skal bebygges med erhversbygninger med p-pladser og store lastbiler kommer på forskellige tider af døgnet i beboelsesområder. Pladsen kunne laves som “folkeparken” i Emmersbæk, hvilket mange ældre og børn kunne have fornøjelse af. Har svært ved at få øje på byudvikling – noget til glæde for os der lever og skal fortsat leve i Hirtshals.

Jesper
7 dage siden

Grønne perle? Der jo ik nogen der gider sætte sine ben der med mindre du tysk og i campingvogn.

Jens Godballe
8 dage siden

Er spændt på hvor pengene fra salg af pladsen ryger hen. Men de ryger jo nok i et sort hul i Hjørring. Har altid vidst, at den ged var barberet. Høringen var bare en formssag, som ingen gider at tænke mere på. Jeg er på ingen måde overrasket 😒

Kurt Berg
8 dage siden

Der må da være nogen med “brune tunger ” hvad med dig Mogens Bjerre tør du vise din tunge

Peter Andersen
8 dage siden
Reply to  Kurt Berg

Det kaldes rødt og blåt stemmekvæg.

Poul Møller Pedersen
8 dage siden

Laila Zielke du har mandsmod og stemte imod en mand ,der tror han og alene kan bestemme over sin byrådsgruppe.de andre i byrådsgruppen må være bange for ham eller hvad,du kan være sikker på det vil han ikke glemme.

Lene Høybye
8 dage siden

Suk. Arne Boelts motto: “Jeg sælger skindet, før bjørnen er skudt”. Det har desværre været mandens holdning også længe før den famøse debat i byrådet i aftes. Og så hans belæring om hørringssvar – også stort suk. Søges: Bedre + øget repræsentation fra Hirtshals ved næste kommunevalg!
 

Ketty Karlsson
8 dage siden
Reply to  Lene Høybye

Ja fuldstændig rigtigt, øget repræsentation fra Hirtshals, MEN det er i den gra op til os selv at stemme på kandidater fra Hirtshals, der vil Hirtshals.