EDC Erhverv styrkes med ny partner i Nordjylland

EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har pr. 1. juni 2020 ansat Mads Dyhr (48), som partner og direktør i Vendsyssel. Mads Dyhr kommer fra en stilling som salgschef for Nordicals Erhvervsmægler Vendsyssel og har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor som bl.a. afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel/Skagen og som kundechef og investeringsrådgiver i Spar Nord Bank.

65

Frank Jensen, direktør og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg udtaler: ”Vi har igennem længere tid ønsket at styrke vores position i Vendsyssel, som, vi synes, er et spændende område med mange muligheder.

Med ansættelsen af Mads Dyhr, der gennem mange års beskæftigelse i den finansielle sektor har et stærkt netværk i området, er det nu lykkedes. Mads Dyhr vil sammen med Michael Stilling, partner og erhvervsmægler, der i forvejen er et kendt ansigt i Hjørring og det øvrige team se frem til et øget samarbejde med virksomhederne i Nordjylland og Vendsyssel.”

Mads Dyhr, som tidligere har arbejdet og bor i Skagen udtaler: ”Jeg glæder mig meget til at blive en del af Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed EDC Poul Erik Bech, som erhvervspartner og afdelingsdirektør. Jeg ser frem til et godt samarbejde med kunder, rådgivere og samarbejdspartnere i lokalområdet i Vendsyssel, hvor jeg allerede har et stort netværk – bl.a. fra mine mere end 25 år i den finansielle sektor og som golfmanager i Golfklubben Hvide Klit.”

Om EDC Poul Erik Bech
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af 60 boligbutikker, 17 erhvervscentre og har over 500 medarbejdere. EDC Poul Erik Bech har over 40 års erfaring og er en del af EDC-gruppen. EDC Poul Erik Bech er uafhængig af banker og realkreditinstitutter og er den eneste fondsejede mæglervirksomhed. Størstedelen af virksomheden er ejet af den almennyttige fond Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for børn. Kender du en lokal forening, der har brug for en håndsrækning, så hører vi meget gerne fra jer? Læs mere på www.poulerikbech.dk

0 0 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments