Endnu en nordjysk minkfarm ramt af corona

Nye prøver i nordjysk minkbesætning viste fund af covid-19 i mange mink. Dyrene aflives i morgen.

2480
Foto: Arkiv.

Fødevarestyrelsen har fundet covid-19 i mere end halvdelen af dyrene i en mink-besætning i Nordjylland.

Regeringen har besluttet, at dyrene bliver aflivet ud fra et forsigtighedsprincip Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

​Fødevarestyrelsen har med få dages mellemrum testet en minkbesætning i Nordjylland. Prøver viste, at covid-19-smitte har spredt sig fra få til mange dyr, så over halvdelen af minkene nu er smittede.

Minkfarmen er den anden nordjyske minkfarm, hvor Fødevarestyrelsen har fundet covid-19.

Aflives ud fra forsigtighedsprincip

Regeringen har, på linje med den første smittede minkbesætning, valgt at slå besætningen ned ud fra et forsigtighedsprincip. Aflivningen kommer til at ske i morgen tirsdag.

Minkene blev testet igen, fordi der kun blev fundet covid-19 i meget få mink, da de første prøver blev udtaget den 17. juni. For at få et bedre grundlag at træffe en beslutning på, var det nødvendigt at teste besætningen igen.

Siden de første prøver blev udtaget, har minkbesætningen været underlagt restriktioner fra Fødevarestyrelsen. Det betyder, at ingen dyr og kun få mennesker kommer ind og ud af besætningen.

Kilde: TV2 Nord.

0 0 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments