Fejring af frontløberens fødselsdag på en af de lokale folkeskoler

Louise Høholt blev som afholdt leder med rund fødselsdag i dag fejret med maner på Bindslev Skole.

0
367
Skoleleder Louise Høholt modtog på behørig afstand både fællessang og en fødselsdagshilsen i skolegården ved Bindslev Skole.

Hvad gør man lige, når man i disse coronatider skal lokke sin leder til at være på rette sted til rette tid? Man sender en besked og siger, at man er nødt til at få et hastemøde i et bestemt mødelokale, som tilfældigvis har udgang til skolegården.

Planen havde en af de kreative lærere, som bare kan den slags, denne onsdag morgen rystet ud af ærmet og lynhurtigt iværksat på Bindslev Skole. Ikke alle klasser var dog til stede, idet undervisning ude af huset fylder meget under coronakrisen.

Dannebrog og fødselsdagssang i solskin på Bindslev Skole.

Til gengæld stillede de tilbageværende elever og voksne op med højt humør og fødselsdagssang for den overraskede skoleleder, som midt i glæden havde åndsnærværelse, hvilket hun heldigvis også har masser af i dagligdagen, til at inddrage pædagogen Karl Åge Broen.

Pædagog Karl Aage Broen Andersen, som her ses sammen med kollegaen Rasmus Rosenbak Kristensen og distriktsleder Lars Brøndum Leed, måtte nøjes med en halvrund fejring på Bindslev Skole.

Sidstnævnte havde dog kun halvrund fødselsdag og trak sig derfor skyndsomst tilbage og overlod scenen til dagens runde fødselar, som i flere henseender er en pædagogisk og faglig frontløber på den lokale folkeskole, som er en del af Sindal Skoledistrikt.

Stort tillykke til Louise Høholt!

EFTERLAD EN KOMMENTAR

avatar