Selv om der blev indvejet 11 gedder, så kom kun to mand på podiet ved weekendens geddekonkurrence ved Guldager Sø.
Det lykkedes nemlig Musse at løbe med både 1. og 2. præmien, med fisk på hhv. 4,95 kg og 92 cm samt 3,7 kg og 80 cm.
Thomas Damsgaard tog sig af 3. præmien for næsen af Jørgen Bech, men kun 90 g gjorde forskellen. Til gengæld var Jørgen med tre fisk den, der fik indvejet flest.
SFHO siger tak for de sponsorerede præmier fra JC Fiskegrej og Fritid i Sæby.