Forrygende hattrick på Island af lokale Patrick Pedersen

Lokale Patrick Pedersen med rødder i Hirtshals Boldklub scorede søndag et vaskeægte hattrick, da han i første halvleg scorede til 1-0, 2-0 og 3-0 af islandske Valurs kamp mod Kopavogur.

385
Foto: Arkiv.

Lokale Patrick Pedersen har spillet for Valur i Island ad flere omgange siden 2013. I denne sæson er han atter at finde i truppen, skriver netmediet Bold.dk.

Patrick Pedersen kunne som allerede nævnt åbne dysten med en fremragende indsats. Efter bare 19 minutter scorede han til 1-0, og to minutter senere dukkede han igen op og fordoblede føringen for Valur.

Ti minutter før pausen blev det til hattrick. Leifur Leifsson begik straffespark og blev udvist, og da Patrick Pedersen udnyttede det fra ellevemeterpletten, var kampen reelt lukket.

I 2. halvleg lukkede og slukkede Valur, da Birkir Heimisson scorede til 4-0, hvilket også blev kampens resultat, slutter Bold.dk.

5 1 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments