Forslag til begrænsning af spøgelsesnet

Undgå tabte fiskeredskaber og øg bevidstheden om de marine konsekvenser. Navnemærk fiskeudstyret, så ejeren altid kan findes tilbage til og bjærg altid tabt udstyr fra havet.

0
142

Disse og seks andre anbefalinger er et resultat af arbejdet i det nordiske viden- og formidlingsnetværk »Clean Nordic Oceans,« som DTU Aqua har deltaget i ledelsen af.

Det primære formål med anbefalingerne om at bjærge tabt fiskegrej, er at mindske risikoen for spøgelsesfiskeri og at begrænse forureningen med bl.a. mikroplastik, når det tabte udstyr nedbrydes i havet.

Spøgelsesfiskeri er betegnelsen for, at tabte fiskenet og -redskaber ligger i havet og fisker videre til ingen nytte.

Konsekvenserne af tabt udstyr og redskaber
Anbefalingerne fra »Clean Nordic Oceans« har sigte mod de nordiske landes miljø- og fiskeriforvaltninger, for som seniorfosker Finn Larsen fra DTU Aqua, der har været med til at udforme og udarbejde anbefalingerne, der skal gøre fiskerne mere bevidste om konsekvenserne for fisk og skaldyr, ved tabet af fiskeredskaber, men også hvorfor en mærkning af udstyret er nødvendig og nødvendigheden af en bjærgning af tabt udstyr. For som han siger, »en større bevidsthed om konsekvenserne af tabt fiskeudstyr er afgørende, både blandt kommercielle fiskere og hos fritidsfiskere, der fisker med garn, tejner eller ruser. Det gælder om, at fiskerne påtager sig ansvaret for, at alt affald kommer tilbage på land og ikke efterlades i havet,« siger seniorforsker Finn Larsen, DTU Aqua.

Endnu findes der ikke metoder til at mærke hele fiskeredskabet, men en international forsker-gruppe under FAO (UN Food & Agriculture org.) arbejder på at finde løsninger på denne udfordring.

Bjærgning af spøgelses-net
I dag foregår der ingen systematisk bjærgning af tabt fiskeudstyr i danske farvande, men det bør man, ifølge Finn Larsen, tage fat på. »Vi og andre har jo set, at der ligger en del tabte fiskeredskaber derude. I Norge tager myndighederne anderledes fat på problemet, med årlige togter for at bjærge tabte redskaber. De samler i hundredevis af garn samt mange kilometer line og tovværk op hvert år,« forklarer Finn Larsen, som i øjeblikket arbejder på en kortlægning for Fiskeristyrelsen af, hvor mange spøgelses-net der ligger rundt de danske farvande, og hvad der skal til for at bjærge dem.

Anbefalingerne fra »Clean Nordic Oceans« er udarbejdet på baggrund af den viden, som organisationen har indsamlet via netværksarbejde og fra eksperter på workshops og konferencer.

Ni anbefalinger fra »Clean Nordic Oceans«

Generelt

  • Øg bevidstheden om konsekvenserne af tabt fiskeudstyr.
  • Vurdér, om de nationale regler har den tilsigtede virkning.

Til havs

  • Synliggør fiskeudstyrs position for at mindske udstyrskollisioner m.v.
  • Mærk fiskeudstyr for at øge ansvaret for at anmelde tab af udstyr.
  • Øg lystfiskeres kompetencer i brug af garn, tejner og ruser, og forbedr erhvervsfiskeres rutiner med restaffald fra arbejde på udstyr.
  • Etablér et enkelt værktøj til indrapportering af tabt udstyr.
  • Bjærg tabt udstyr.

På land

  • Gør det muligt at indlevere bjærget og udtjent udstyr i fiskerihavne.
  • Udvikl fiskeudstyr med mindre plast, med biologisk nedbrydeligt materiale og produktsammensætninger, som forenkler genanvendelse.

Se den fulde ordlyd af anbefalingerne i Clean Nordic Oceans Policy Brief
Læs om baggrunden for anbefalingerne i Clean Nordic Oceans hovedrapport

Kilde: FiskerForum.

EFTERLAD EN KOMMENTAR

avatar