Fortuna Hjørring er danske mestre efter uafgjort mod Brøndby

Fortuna Hjørring sikrede sig mesterskabet med resultatet 1-1 mod de evige rivaler fra Brøndby.

21
Foto: Mai-Britt Beith.

Det lykkedes for Fortuna Hjørring hjemme på Nord Energi Arena at sikre sig det danske mesterskab i kvindefodbold med resultatet 1-1 mod Brøndby i Gjensidige Kvindeligaen i en kamp, der var mere spændende end velspillet.

Der var i sidste spillerunde af slutspillet tale om en rigtig guldfinale mellem rækkens suverænt to bedste hold. For en sejr eller uafgjort var nok for Fortuna Hjørring, mens Brøndby skulle have en sejr for at hive mesterskabet hjem med.

At der var landets to bedste hold, der stod overfor hinanden i finalen, understreges af, at med sejren har Fortuna Hjørring siden 2002 vundet mesterskabet syv gange, mens Brøndby har noteret sig for 12 mesterskaber.

Spænding i kampen

Caroline Møller scorede for Fortuna Hjørring på et straffespark i første halvleg efter 16 minutter. Og i perioder sad hjemmeholdet solidt på spillet, men med fem minutter tilbage af halvlegen udlignede Brøndby til 1-1 og bragte igen spænding ind i kampen.

Efter pausen dalede spillets kvalitet. En kombination af varme og træthed og sikkert også nerver hos Fortuna-spillerne betød, at spillet ikke flød, som i første halvleg.

Brøndby var indimellem nærgående og kunne med blot en enkelt scoring ødelægge Fortuna Hjørrings mesterskabsdrømme.

Men det lykkedes hjemmeholdet at forsvare sig – og med 1-1 kunne jublen blandt spillerne og tilskuere bryde ud på Nord Energi Arena.

Fortunas spillere med guldtrøjerne . Foto: Mai-Britt Beith.

Fortuna Hjørring danske mestre i kvindefodbold

Gepostet von Mogens Jørgensen am Samstag, 27. Juni 2020

Kæmpe stort tillykke med Det Danske Mesterskab til vores unge hold og hele teamet bag.

Gepostet von Fortuna Hjørring am Samstag, 27. Juni 2020

Stort tillykke med mesterskabet

Juhuuuuu!!!! Vi har igen fået Danmarksmestre i Hjørring Kommune 🙂 Stort tillykke med mesterskabet til Fortuna Hjørring. Og som borgmesteren siger, har I pandekager og champagnen til gode 😉

Gepostet von Hjørring Kommune am Freitag, 26. Juni 2020

Videoer: Mogens Jørgensen og Hjørring Kommune.
Kilde: TV2 Nord.

0 0 vote
Article Rating
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Lars Christensen
5 dage siden

A spør båre.
Er der nogen fra 9850 på Fortuna????