Fuld skrue fremover med fire færger hos Fjord Line

Fra den 18. juni er MS Oslofjord tilbage i rute mellem Norge og Hirtshals. Allerede fra 16. juni vil Fjord Line desuden have daglige afgange fra Hirtshals til Bergen, Stavanger og Kristiansand med MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord.

1689
Fjord Cat fotograferet fra en af Fjord Lines andre færger og i baggrunden Hirtshals Fyr.

Ud over ovennævnte er Fjord Lines sæsonrute mellem Hirtshals og Kristiansand med Katamaranen HSC Fjord Cat planlagt til at sejle igen fra 26. juni, mens MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord indtil den 3. juli også vil sejle denne rute i tillæg til HSC Fjord Cat.

De to flotte damer MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord ligger her side om side i Hirtshals. Foto: Preben Andersen.

Efter den 3. juli vil HSC Fjord Cat igen indgå i almindelig rute på Kristiansand, mens MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord vil være i rute mellem Hirtshals og Langesund, Stavanger og Bergen.

Læs meget mere og find fartplan her: Fjord Line

4 2 votes
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments