Gratis magasin fra Vendsyssel Historiske Museum

I forbindelse med genåbningen af Vendsyssel Historiske Museum forrige uge blev det nye nummer af Magasinet VHM ligeledes præsenteret.

55

Magasinet er museets egenproduceret gratis tidsskrift fyldt med artikler om den lokale historie, samt arrangementskalenderen for samtlige begivenheder, foredrag og byvandringer på museets afdelinger i Hjørring, Hirtshals og Mosbjerg fra juli og resten af året.

Temaet for dette magasin er ”ofringer”. Hovedartiklen omhandler den kommende udstilling ”Dødens Teater” – om menneskeofring i jernalderens Vendsyssel. Døden var nærværende for 2000 år siden på en anden måde end i dag, og det er måske en af forklaringerne på, hvorfor man ofrede mennesker.

Et andet ”menneskeoffer” fandt sted i Hjørring i 1822, da Thomas Thomsen Bisp blev halshugget og lagt på hjul og stejle efter at have myrdet sin egen kone med rottegift. Thomas måtte ofre sit liv for at sone sin brøde overfor samfundet og Gud.

For omkring 100 år siden var Danmark og resten af verden også var ramt af en verdensomspændende pandemi, som vi ser i dag. Dengang var det ikke Covid-19, men den spanske syge, som pandemien kom til at hedde, der hærgede overalt – også i Hjørring.

Læs dette og meget, meget mere i magasinet, som er på 56 sider, og du kan hente det GRATIS på alle museets afdelinger i Hjørring, Hirtshals og Mosbjerg.

0 0 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments