Grundstødt bomtrawler ligger fortsat som et stort tilløbsstykke

Den grundstødte hollandske bomtrawler trækker fortsat masser af turister til Nørre Lyngby.

2530

Turister og lokale strømmer fortsat til Nørre Lyngby for at se den hollandske bomtrawler. Den er

blevet et tilløbsstykke, siden den sent mandag aften stødte på grund ud for vestkysten mellem Løkken og Nørre Lyngby.

Imens hollænderne kæmper med at komme fri, glæder den lokale købmand sig over en fin omsætning i denne uge.

– Jeg klager ikke. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, det er specielt, siger Brian Christensen, der har købmandsforretning i Nørre Lyngby.

På stranden nedenfor fulgte en masse mennesker skibet, der er stødt på grund, og som ifølge Søværnets Operative Kommando kun har flyttet sig fem meter på fire dage.

– De er nok ikke stolte, siger Flemming Jensen fra Linderum, som følger udviklingen på stranden flere gange om dagen.

– Vi er her for at vise vores barnebarn det strandede skib, siger Edith Villadsen fra Skagen.

– Jeg synes det er meget spændende at følge med, siger Mette Lindbjerg, der til daglig er marketingschef hos Grundfos, men er i denne uge er på ferie i Nordjylland.

Stranden blev fredag ryddet

En indsatspatrulje fra Nordjyllands Politi bad fredag eftermiddag folk om at forlade stranden, da der var fare for, at en stålwire kunne springe.

– Folk var gode til at komme og væk fra stranden, siger Claus Olesen, indsatsleder, Nordjyllands Politi.

Flemming Sørensen gør sig tanker om, hvad der kan ske, hvis wiren springer.

– Det er ikke godt for dem, der holder bagved, hvis den springer.

De mange nysgerrige fandt dog hurtigt andre måder at følge skibets udvikling langs skrænten.

Kilde: TV2 Nord.

5 1 vote
Article Rating
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Jan Alstrup
12 dage siden

Bedste sted den bom trawler kan være, så minimere det da lidt hvad den smadrer af hav miljø 😉 gad vide hvorfor den grundstødte, for man må da ikke fiske på så lavt vand 🤔