Hærværk mod sandskulptur i Hjørring

Den store sandskulptur af Rubjerg Knude Fyr og Murer-Kjeld på Springvandspladsen i Hjørring har i nat været udsat for hærværk.

2039

Gerningsmanden har afsat fodaftryk i sandet foran skulpturen.

I dag har den hollandske kunstner Wilfred Stiijgert været i gang med at redde skulpturen og rette skaderne i ansigtet.

Eventchef Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel ærger sig over hærværket og fortæller, at der nu kommer afspærringer i form af et hegn rundt om sandskulpturen.

En skulptur, der skal trække turisterne til Hjørring hen over sommeren. Arbejdet med skulpturen gik i gang torsdag i sidste uge.

Hyldest til Murer-Kjeld

Skulpturen er en hyldest til Murer-Kjeld, der stod bag flytningen af Rubjerg Knude Fyr.

Skulpturen af Murer-Kjeld bliver en af i alt fire sandskulpturer, der bliver opført i Hjørring de kommende uger. Der laves en ved Springvandspladsen, en ved Metrolpol, en på parkeringspladsen ved Meny og en på parkeringspladsen ved A-Z.

De tre øvrige skulpturer bliver med motiver af henholdsvis ishuset i Tversted, Nordsøen Oceanarium og Børglum Kloster.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Privat.

3.3 3 votes
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments