Haveholdet i gavehumør hos Hirtshals Museum

Modtagerne af Haveholdets gaver var Museumsskibet Johs. Hejlesen, Svømmeklubben Nejst og brugerrådet på Havbakken.

379

Igen i år kunne Haveholdet dele penge ud til flere gode formål, hvilket skete på Hirtshals Museum. Her blev modtagerne budt velkommen af formand Bor Godsk.

Hvert år i juli måned samles nemlig en flok pensionister af tidligere fiskere, vodbindere og andet godtfolk i museumshaven, hvor de viser de gamle håndværk, der hørte fiskeriet til.

Der laves hængekøjer og sommerhusflag samt bliver slået reb og lavet sjippetov med børnene og undervist i at knytte net, splejse, binde knob og ikke mindst fortalt en masse gode historier om det gamle Hirtshals.

Salg af de meget eftertragtede hængekøjer og sommerflag indbringer et overskud, der uddeles efter Haveholdets ønske til foreninger, hvor der lægges et stort frivillig arbejde i og omkring Hirtshals.

Brugerrådet hos Havbakken fik således 5.000 og Svømmeklubben Nejst 10.000 kroner, mens Johs. Hejlesen modtog 15.000 kroner. Formanden overrakte en stor papcheck, der straks blev indløst.

0 0 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments