Indisk kram på Tronsmark Gl. Skole

Fredag aften havde Jytte Meier inviteret en flok kvinder til at opleve og prøve de meget smukke jakker og tørklæder, som hun har hjembragt fra Indien.

697
Jytte Meier og Tina Risager.

Da vi gæster fredag aften ankom til var der stillet an med lækker mundgodt og forskellig kold drikkelse i lokalerne på Tronsmark Gl. Skole.

Til stede var tillige Tina Risager, som ejer Kunst & Interiør i Sindal. Tina og Jytte har nemlig kendt hinanden i mange år. De fortalte denne aften om deres venskab og selvfølgelig ikke mindst om deres fantastiske rejse, hvor de havde været afsted med Albatros på en planlagt rundrejse i Indien.

Rejsen var begyndt i København, men de to globetrottere havde så selv tilkøbt nogle ekstra dage, hvor de var i Goa. På rejsen havde de i øvrigt været mange forskellige steder og havde blandt andet besøgt et tigerresevat.

Under rejsen havde de købt de meget flotte og specielle jakker og tørklæder, som man nu kan købe på Thromsmark Gl. Skole ved Bindslev og hos Kunst & Interiør i Sindal.

5 1 vote
Article Rating
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Kjeld Larsen
1 måned siden

Flotte, farverige billeder og kønne piger !