Kom helt tæt på kystsikringen

Havet nedbryder som bekendt kysten ved Lønstrup, hvilket man nu ved selvsyn kan bliver klogere på ved en tur med specialkonsulent Thomas Lomholt fra Hjørring Kommune.

250
Foto (arkiv): Henning Larsen.

I en periode på ca. 200 år rykkede kysten hvert år i gennemsnit 1,3 meter tilbage ved Lønstrup. De senere år er der dog forsvundet lidt mere end 1,3 meter i snit på flere kyststrækninger. Efter en voldsom storm i 1981 kom havet helt ind til redningshuset og herefter begyndte man at kystsikre.

Tirsdag 16. juni kl. 17 kan man komme med på en travetur sammen med specialkonsulent Thomas Lomholt fra Hjørring Kommune. Her vil han fortælle om hvor, hvordan og hvorfor der kystsikres – og hvorfor der eventuelt ikke kystsikres. Naturvejleder Jakob Kofoed fra Vendsyssel Historiske Museum vil undervejs fortælle om klintens tilblivelse, planter og dyr. Mødestedet er bådepladsen i Lønstrup og alle er velkommen.

Af hensyn til forsamlingsrestriktioner kan det være nødvendigt at lave to hold.

1 1 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments