Hvordan får man sin kommune til at blomstre vildt? Det ved de om noget i Hjørring. I dag er forvaltningen således vært ved en inspirationsdag for alle landets kommuner, som gerne vil blive meget klogere på netop det med at være vild og grøn med vilje.
Ikke færre end 77 kommuner deltager i dag online og kan stille spørgsmål til eksperterne. Miljøminister Lea Wermelin afslørede i en videohilsen, at en række ministerier nu med inspiration fra Hjørring vil lade naturen blomstre vildt på statslige arealer flere steder i Danmark.