Kræmmermarked i Hirtshals

Lørdag den 20. juni fra klokken 10 til 14 er der stort kræmmermarked, hvor der kan gøres en virkelig god handel i gågaden i Hirtshals.

755
Der bydes velkommen til kræmmermarked i Nørregade. Foto: Elling.

Nordsøen Oceanariums maskot Klumpe kommer forbi og deler balloner og malebøger ud til børnene. Hirtshals Handel & Erhvervs egen maskot, Frede Fyrtårn, kommer også og deler slikposer ud til børnene, når der på lørdag er kræmmermarked i Nørregade.

Derudover bliver der også uddelt gratis kagemand hos både Højene Bageren i Runddelen ved Nørregade samt hos Spar Hirtshals fra Bageriet Ingeborg. Som om alt dette ikke var nok, har Circle K Danmark valgt at servere gratis kaffe og “frosted” til arrangementet. Ligesom de flotte fisk fra konkurrencen “Hækl en fisk” er udstillet i Hirtshals Cykelforretnings udstillingslokale i Nørregade 34.

– Vi vil selvfølgelig gerne opfordre til, at man forsat følger Sundhedsstyrelsens forholdsregler med hensyn til afstandskrav og en god håndhygiejne. Alle byens butikker har naturligvis håndsprit til rådighed, siger handelschef Per Martensen.

Arrangementet er godkendt af politiet, som vil være til stede på dagen for at kontrollere, at forholdene og kravene om afstand bliver overholdt.

– Vi glæder os til at se jer, slutter Per Martensen.

 

0 0 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments