Mange delte meninger…

Endnu et udpluk af de delte meninger i Hjørring Byråd angående Doggerbanke og Stoltzes Plads i Hirtshals.

602

Socialdemokraterne Helmuth Zickert og Mogens Bjerre ser ingen konflikt mellem havnen og de handlende i spørgsmålet om Doggerbanke og Stoltzes Plads.

– De er nok mere noget, der kunne minde om hinandens forudsætninger – i hvert fald delvist. Jeg er i øvrigt enig med Mette Jensen i, at en dagligvareforretning næppe påvirker specialforretninger, da der er markant forskel på sortiment, uddyber Helmuth Zickert.

Helmuth Zickert er socialdemokratisk medlem af Hjørring Byråd.

– Jeg ved ikke, hvor den skulle komme fra, da havnen ikke er impliceret i planlægningen af Stoltzes Plads. Det eneste havnen har med det at gøre er, at havnen får afgift for hver passager, rederierne har med. Jeg tror dog ikke, at et nyt supermarked på pladsen vil give flere rejsende over Skagerak, supplerer Mogens Bjerre.

Mogens Bjerre er socialdemokratisk medlem af Hjørring Byråd.

– Jeg stemte for lokalplanen i TMU, og det vil jeg også gøre på byrådsmødet. Jeg er af den opfattelse, at pladsen trænger til et løft, og da der skal nedlægges mange boliger i Hirtshals, ser jeg ikke boligbyggeri som et alternativ. Derimod kan et nyt supermarked være med til at styrke et eventuelt boligbyggeri længere ud af Peder Rimmensgade, uddyber Mogens Bjerre.

Heller ikke Lokallistens Sven Bertelsen og Dan Andersen ser nogen interessekonflikt mellem havnen og Hirtshals Handel & Erhverv.

Sven Bertelsen fra Lokallisten i Hjørring Kommune.

– Jeg mener, at der skal være handel og butikker i Nørregade, Hjørringgade og Jørgen Fibigers Gade, så centralt som muligt. Med den Grønne plads og trappen som byens hjerte. Men et grundsalg kan være fristende, da indtægten skaber mulighed for nye investeringer, medgiver dog Sven Bertelsen.

Dan Andersen fra Lokallisten i Hjørring Kommune.

– Jeg har stemt nej til salg af grunden og lokalplanen, lyder det med tilslutning fra Dan Andersen.

Venstres byrådsmedlem Claus Mørkbak Højrup ser heller ikke en konflikt mellem havnen og Hirtshals Handel & Erhverv.

– Jeg er gået til valg på fri konkurrence i hele kommunen, og derfor stemmer jeg for lokalplanen for Doggerbanke. Desuden er vi allerede begyndt at forholde os til områdets anvendelse med den nylige vedtagelse af bygningen af et lægehus på Cirkuspladsen, fastslår Claus Mørkbak Højrup.

0 0 vote
Article Rating
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Inger Marie Christensen
11 dage siden

Okay Claus – fri konkurrence er så det eneste argument for, at du stemmer for lokalplanen.
Så skidt med byen og nærdemokratiet.