MUSEUMSVEJR? – Nye kunstinstallationer på Herregården Odden…

FlaskePosten.nu tager temperaturen på de nordjyske museer og gallerier her på bagsiden af coronabølgen, og vejret kan vi altid starte med... Findes det perfekte museumsvejr?

81

Mit første besøg på Odden og møde med Willumsens univers ligger mange år tilbage og skete på foranledning af min svigerfar, som mente, at mit kulturelle niveau havde brug for et løft… jeg husker mest den hjemmebagte kringle og den medbragte kaffe og campingbordet på stranden i Tversted og den efterfølgende dukkert i bølgerne, men der blev sået et frø eller to, og sådan er det med museumsbesøg…

Det er ikke sikkert, at du bliver mere intelligent af at gå på museum, men en klogere og mere hensigtsmæssig anvendelse af de forhåndenværende brikker, kan jeg godt love, og læg dertil at du får både motion og sam- og modspil fra andre mennesker…

Således også forleden da jeg besøgte Odden igen, lokket af en nyskabelse… En udefrakommende kunstner har lagt personlige kommentarer ind midt i Willumsens meget forskelligtartede materiale..

Peter Nansen Scherfig vil jeg vende tilbage til senere, idet han forventes at dukke op på herregården i juli måned, og jeg får brug for ham til en dybere forklaring på AFSKYGNINGER, som er titlen på den aktuelle udstilling…

Tilbage til vejret.. Høj sol og badesæson er åbenbart ingen hindring for et besøg på Odden, hvor forstadier til “Badende børn” i øvrigt kan beskues… og min guide på en rigtig hyggelig tur rundt i udstillingen, Helge Nielsen, kunne bekræfte, at godt vejr absolut ikke er uforeneligt med mange besøgende…

Herunder et lille indblik i den aktuelle udstilling… Hvis vægge kunne tale og skygger ligeså…

Det er ikke, fordi Helge Nielsen ikke vil fotograferes… han hjælper bare avisens udsendte med at finde ud og ind i en af de udstillede skygger…
Et møde på højt niveau…
Hvordan denne skygge forholder sig til “Slaraffenvand” vides ikke, men måske lidt vemodig nostalgi om en svunden tid..
Man tør næsten ikke nævne ordet – corona – kvinden og skyggen giver mig en fornemmelse af at overvære et foredrag… men nogen har slået lyden fra..
Skygger af et selvportræt af en ophængt kunstner..? eller en mørk og en lys side..?

Willumsen på Odden

Foto: Elling

0 0 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments