Nedgang for Nordic Seafood

Omsætningen faldt i 2019 markant for Nordic Seafood, som har base i Hirtshals.

0
967

Nordic Seafood har netop fremlagt årsregnskabet for 2019, og heraf fremgår det, at selskabets omsætning er faldet med 233 mio. kr.

Dermed kom Nordic Seafood igen under 3 mia. kr. i årlig omsætning, som endte på godt 2,9 mia. kr i 2019. Det skriver netmediet Fødevarewatch.dk.

Nordic Seafood nåede et driftsresultat på 76,5 mio. kr. i 2019. Med et resultat før skat på 66,3 mio. kr, og et resultat efter skat på 53,4 mio. kr. Dermed har selskabet genereret et overskud på 268 mio. kr. siden 2015.

Selskabet er en del af den store japanske fiskekoncern Nippon Suisan Kaisha Ltd. Herhjemme står Nordic Seafood med udgangspunkt i Hirtshals for indkøb og salg af den japanske koncerns produkter i Europa.

Af ledelsesberetningen fremgår det, at regnskabet ikke har levet op til ledelsens forventninger.

– Ved indgangen til 2019 vidste vi, at det ville blive et udfordrende år. På trods af det, levede overskuddet i året og den finansielle udvikling ikke op til vores forventninger.

Kilde: FiskeriTidende.

EFTERLAD EN KOMMENTAR

avatar