Nyt udendørsområde indviet på Nordsøen Oceanarium

Laila Zielke foretog lørdag formiddag den officielle indvielse af friluftsområdet ”Ved Fyret” på Nordsøen Oceanarium.

597

I dag åbnede et nye lækkert udendørsområde ved Nordsøen Oceanarium.  Området har fået navnet ’Ved Fyret’, for det ligger bag den flotte legeudgave af Hirtshals Fyr, som er vartegn for udendørsområdet.

Laila Zielke, der både er formand for Hirtshals Turistforening og medlem af Oceanariets bestyrelse, udpeget af Hjørring Kommune, foretog den officielle indvielse ved at søsætte et lille skib i Emmersbækken, der løber gennem området. Direktør Karl Henrik Laursen og udviklingschef Kristina Ydesen fortalte om idéerne og baggrundene for at skabe dette nye område. Faktisk lå stedet lidt skjult og bevokset af buske og krat, men nu er krattet ryddet, og Emmersbækken, som løber gennem området, er blevet mere frilagt og har fået slyngninger samt grus og sten som skjule- og ynglesteder for vandløbsdyrene.

Direktør Karl Henrik Laursen bød velkommen
Laila Zielke ønskede tillykke med det fine område
Udviklingschef og biolog Kristina Ydesen fortalte om ideerne bag det nye område. Som afgrænsning mod Forskerparken er opsat plancher med et vue over Hirtshals Havn
Grøn Guide i Hjørring Kommune Carsten Bregnhøj har været konsulent på udformningen af området
Direktør Karl Henrik Laursen, leder af skoletjenesten Anders Østerby, formidler Bjørn Kristensen og bestyrelsesformand Peter Duetoft glædede sig over det flotte nye udeområde.

Området rummer både flotte grønne græsarealer og kuperet terræn, hvor der er rigeligt med plads til både leg og afslapning. Tæerne kan dyppes i det rislende vand fra Emmersbækken, der slanger sig gennem området. Madpakkerne kan nydes i skyggen inde i et af de seks shelters, som til dagligt er udstyret med bænke og borde. De seks shelters kan også bruges til overnatning af fx skoleklasser.

Desuden er en del af arealet dedikeret til vildt voksende natur, som skal sikre optimale vilkår for noget af det dyreliv, der er afhængig af netop dén type bevoksning.

Det er håbet, at Oceanariets gæster vil tage godt imod det flotte område, som er med til at gøre Oceanariet til et sted, som man også kan besøge i godt vejr.

I dag var vejret ikke det bedste, men så kunne man glædes over, at publikum strømmede til fra morgenstunden.

0 0 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments