Snart genåbner også Nordsøen Oceanarium

Nordsøen Oceanarium åbner dørene igen lørdag d. 30. maj kl. 10.00, hvor de glæder sig til atter at kunne byde alle velkommen til det største akvarium i Nordeuropa.

0
139
Foto: Arkiv.

Ledelse og ansatte har udnyttet lukkeperioden til at udvikle en masse nye, spændende aktiviteter og tiltag, som skal sikre, at Gæsterne får en god og tryg oplevelse hos ved Nordsøen Oceanarium. Derfor vil der allerede fra den 30. maj være masser af aktiviteter – både indendørs og udendørs.

– Vi arbejder på højtryk for at gøre alt klar til en forsvarlig genåbning og mangler faktisk kun de sidste detaljer. Sikkerheden og trygheden for vores gæster og ansatte er vores førsteprioritet, og derfor vil et besøg heller ikke være helt som I kender det. For at undgå kø og trængsel vil der være afstandsmarkeringer, skiltning og enkelte områder med ensretning i huset, forklarer marketingchef Sylvia Berglund.

– Vi vil bede alle respektere dette, samt de anvisninger Man får fra personalet. På denne måde kan vi alle bevæge os trygt rundt i huset, tilføjer marketingchefen, som glæder sig til igen at se rigtig mange gæster hos den store attraktion i Hirtshals.

EFTERLAD EN KOMMENTAR

avatar