Tag en Stafet 100 i Hirtshals

I 2019 kunne Hirtshals fejre sit 100-års byjubilæum. Jubilæet blev fejret ved flere lejligheder gennem året og der blev lavet en stafet, hvor 100 sten blev placeret af forskellige mennesker på forskellige lokaliteter henover året. Stenene kan stadig findes og ses ved hjælp af et kort hos Toppen af Danmark.

834
Johan Haugaard nyder et glas på en bænk placeret på to jubilæumssten placeret på Fyrbakken. Foto (arkiv): Flemming Søgaard.

Hirtshals er en fiskeriby med knap 6000 indbyggere, som i høj grad er kendt for både fiskerihavnen og færgehavnen. Byen opstod rundt om havnen, som blev bygget i de første årtier af 1900-tallet.

I 1919 satte staten gang i en storstilet byudvikling. Byggeriet af havnen blev sat i gang af Ministeriet for Offentlige Arbejder, som samtidigt udskrev en byplankonkurrence for den bydannelse, som man forventede, at havnebyggeriet ville komme til at betyde.

Staten havde på forhånd eksproprieret 314 tønder land til udbygningen af den kommende by. Ingeniør Jørgen Fibiger stod i spidsen for udviklingen. I 1966 blev havnen igen udvidet og er i dag en af de største fiskerihavne i landet.

Stafet 100

I forbindelse med byens 100-års jubilæum blev der sat gang i en stafet. Hirtshals Havn lavede 100 nummererede cement-blokke af 100 kg, som gennem året blev placeret rundt om i byen af 100 forskellige personer med tilhørende historie om valg af placeringen.

Foto: Elling.

Tanken var at dele sit favoritsted med alle byens borgere og gæster. Via linket nedenfor kan du finde et kort med stenenes placeringer og de tilhørende historier. Så kan du selv gå på opdagelse i byen og finde dem.

Kilde: Toppen af Danmark

 

0 0 vote
Article Rating
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Nielsen
3 dage siden

Hvor mange gange kan man fejre 100 års fødselsdag? Fejrede man ikke 100 år allerede i 1979??