Forfatterne har præsenteret den på møder med klubber, organisationer og medier. De har haft gode dialoger med forskellige fodboldentusiaster har givet inspiration til udbredelse af budskaberne, bogen indeholder.
Bogen har en holistisk tilgang og tager udgangspunkt i det hele menneske og ikke blot fodboldspilleren som omdrejningspunktet. Forfatterne sætter fokus på tryghed, balance og fremsyn, da vi finder det afgørende for at alle – også fodboldspillere – kan yde deres bedste.
– Vi har beskrevet en lang række problemstillinger i talenternes verden og lagt meget vægt på at koble teoretisk viden med praksis, lyder det fra forfatterne Jens Peter Sørensen, Jakob Borup, Jens Tang Olesen.
Bogen lægger op til en god, dialogbaseret virkelighed, hvor talentbegrebet udvikles til gavn for de mange, der har glæde ved spillet. Derfor er målgrupperne blandt andre:
Klubledere og organisationsfolk kan hente inspiration til de drøftelser, der skal give værdier og retning lokalt og centralt. Disse drøftelser er afgørende for et bæredygtigt og værdifuldt fodboldmiljø i Danmark.
Trænere er naturligvis en vigtig gruppe. De har et ansvar for talenternes hverdag. De kan udbygge den daglige ledelse igennem bogens forskellige koblinger mellem teori og praksis. Træning og læring er en afgørende balance i arbejdet. Dialogen og medspillet er centralt.
Derfor er bogen et redskab, spillerne bør anvende i deres talentudvikling. Mange unge er vant til at argumentere, at deltage i beslutninger og opgaveløsninger i deres øvrige arenaer. Bevidste og argumenterende medspillere vil styrke de fremtidige talentarbejder. Ved at læse bogen får spillerne mod til at bringe flere bidrag ind i det fodbold-liv, de er en del af. Dannede spillere er vores ypperste ønske.
Forældre kan finde relevante temaer og ideer til et kvalificeret medspil med deres talentfulde børn og unge. Et godt medspil vil under alle omstændigheder give en bedre hverdag for alle, fordi talentprojektet fylder kolossalt i tanker og følelser.
”Talenternes paradis” er skrevet på grundlag af mange danske og udenlandske eksperter. Derfor er den relevant for andre sportsgrene. Udfordringerne er de samme i talenternes verden.
Det danske uddannelsessystem og erhvervsliv står med det samme problem: hvordan skaber vi en bedre talentudvikling? Talenternes Paradis kan give inspiration.
Sådan kan I/du få mere udbytte af bogen:
Forfatterne tilbyder et foredrag og en dialog på 1,5 til 2 timer med grupper på 20 personer. Det kan være trænere, spillere, forældre eller andre.
Prisen er 200 kr. pr person med et eksemplar af bogen. Muligheden for en udviklende samtale lokalt skabes derved.
Sådan får du fat i bogen:
Du sender 230 kr. pr. mobil pay til Jens Tang Olesen på mobilt nummer 4059 6747. Husk at skrive din adresse i mobil pay overførslen.
Du vil også kunne købe den ved diverse boghandler og Books on Demand – men så koster bogen omkring 300 kr. Benyt linket: Talenternes paradis