Testcentre kan ikke følge med…

Der opleves meget stor travlhed både i hospitalets podningstelt på Aage Holms Vej i Hjørring, på Region Nordjyllands corona-hotline og med henvendelser fra bekymrede borgere i Akutmodtagelsen.

1698
Foto: Arkiv.

– Og vi kan lige så godt lægge os fladt ned og sige, at vi ikke kan følge med, lyder meldingen fra Regionshospital Nordjylland.

– I podningsteltet er der blevet mandet op fra 1 til 4 spor, og vi gør alt, hvad vi kan for at få alle hurtigt igennem. Kl. 15 lukker podningen, men dem, der holder i køen på det tidspunkt vil blive podet. Vi kan desværre ikke forlænge åbningstiden, da der ikke er personaleressourcer til det, skriver Regionshospital Nordjylland.

– Der arbejdes også på at udvide Region Nordjyllands corona-hotline. Vi beder om, at I ikke forsøger at bestille tid eller få testsvar via andre af hospitalets afdelinger, da de ikke kan svare på jeres henvendelser. Det bedste råd er at forsøge igen senere – der arbejdes som nævnt på en udvidelse (ja ja, vi ved godt, at det lyder som en sludder for en sladder, men det er faktisk rigtigt).

– Vi håber på jeres forståelse for, at der i denne situation opstår ventetid i systemerne. Det kan vi kun beklage – personalet løber så stærkt de kan, slutter opslaget hos Regionshospital Nordjylland.

Kilde: Regionshospital Nordjylland.

0 0 vote
Article Rating
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments