Turist i Hirtshals

Bodil Johansen fra Vejle har i dette digt ladet sig inspirere af oplevelsen som turist under coronakrisen i Hirtshals.

622
Foto: Arkiv.
Turist i Hirtshals

Storslået
slår havet sine store bølger op
mod stranden
op mod sandet
op mod stenene
igen og igen.

I gyden med de toppede brosten
i nr. 24
slår Emma Thomsen sine masker op
på pinde nummer tre en halv.

I små kår stor i slavet
står Christian op med Laura
selv om han ikke vil
for det er jo altid meningen…
eller var det nu også det?
Skråt op!

Oppe i gågaden
slår en lille firbenet dunbold
elegant et spring hen forbi
statuen “Det sidste skrig”
letter venstre bagben
og pisser på kunsten,
mens Karen møjsommeligt
får slået de sorte parasoller op
ude foran Café 2.

For om få dage
om få dage
skal Hirtshals igen slå sig op
som Nordens Mekka for norske turister.

Færgen kommer stolt
med knejsende bug
ind gennem havneindløbet
favnet af rødt og grønt
yderst på lange landtanger
af stenbesatte fangarme
og den tunge tros
kastes i land
og slås om den rustne pullert på kajen.

En lille sten slår smut
under den første lastbils dæk
da den kører fra borde
ind i landet
som har slået sig op som turistland.

Udenfor vinduet i min B&B
slår en vedbend smut mod stakittet
for vejret er slået om.

Det økonomiske klima er også slået om.

Ender det her godt?
Jeg har jo valgt at tro det.
Selv om der slås op og vejret slår om.

Som han sagde, nordmanden ude på molen:
Vi må ha’ tillid til livet.”

Min skeptiske, danske snusfornuft kunne godt
ane lidt sandhed i ordene:
“Vi må ha’ tillid til livet!”

Ikke så dumt sagt trods alt.


Bodil Johansen bor i Vejle, men har netop gæstet Hirtshals.

0 0 vote
Article Rating
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Karin Kristiansen
25 dage siden

Jeg tilbragte som barn mange sommerferier hos min mormor og morfar
Agnes og Lars Christian Thomsen på Kirkegade 2
huset havde min morfar selv bygget